Sophus Bugges "Norske Folkeviser" 1858.
Denne Vise meddeles her, som jeg hörte den af Konen Dagne Lid i Fyrresdal i övre Telemarken. En svensk Optegnelse er trykt hos Arw. II, S. 451; En dansk hos Vedel II, Nr. 5; Grundtvig, Danm. gl. Folkev. Nr. 91. En beslægtet Vise findes hos Tydsker, Vender og Böhmer, se Danm. gl. Folkev. II, S. 498 f. Den her trykte Optegnelse er fuldstændigere end den danske og svenske, som begge ende med Gjengangerens Tale. I Slutningen her er dog vistnok nogen forvirring: Truslen, at den onde Kvinde skal brædes paa Baal, bliver ikke fuldbyrdet, men hun graves levende under Jord. Ogsaa skulde det vel være sagt, at den myrdede Husbonds Lig blev jordet i viet Muld. - Sprogformen er, som man ser, tildels unorsk. Man kan være i Tvil, om hele Visen er indvandret udenfra og det fremmede Klædebon da i Tidens Löb tildels er blevet forvandlet til et hjemligt, eller om vi her have en Blanding af en oprindelig norsk og en oprindelig fremmed (svensk eller dansk) Sangform.
1. Eg, gjekk meg út seint um kvelli, vill' seta mín hest í helle. saa vide ganger der orden af.
2. Daa eg kom í rosenlund, den döe mannen ti meg kom.
3. "Frú Ingjebjör mæ síne ternunne fem, dei kvalte meg í ei silkjeseng.
4. Den svennen, som jeg trodde best, den rider paa min blakke hest.
5. Han site fyre mítt breden bór, gjev míne smaabonni haaingsór.
6. Han ríe paa mín blakkji, fangar ville dýr mæ mín rakkji.
7. Han ete mæ mín syllbúdde knív, han s¨ve mæ mítt vene vív.
8. Æ' du Herrepær í mí ætti, du bere mítt maal ti retti!"
9. Herrepær blei hugjen saa vrei, han bar dæ kíkje ó skógjen aa heim.
10. Herrepær kasta dæ líkje paa góv; frú Ingjebjör blikna, hó svartna som jór.
11. "Æ' du frú Ingjebjör í dessi verkjó kjent, saa sko' du visst blíve paa baale brent."
12. Dei gjóre hó frú Ingjebjör saa mykje ímót, dei gróve hennar livandes unde jór.
13. Dei gjóre hó frú Ingjebjör saa mykje mein, dei gróve hennar livandes unde ein stein. Saa vide ganger der orden af.
Omkvæd. ganger; meddelt: ganges.-orden af; meddelt ordenar. V. 1. L. 2. helle; jeg trode at höre helli. V. 10. L. 2. blikna, hó svartna; maaske rettere: blikna aa svartna; jvfr. Lanst. Nr. LXI, V. 6. V. 11. L. 1 : verkjó, saa meddelt. Maaske rettere verjó.
Comments